Tabellen omhandler antallet af unge, som er blevet mistænkt eller sigtet for at have begået en straffelovsovertrædelse.
Hvis man kigger på den overordnede mængde af sigtelser/mistanker blandt unge, er der foregået et fald. I årene 2003-2007 lå antallet af sigtelser/ mistanker blandt unge om året på over 20.000. Da tallet for straffelovsovertrædelser blandt unge lå på 14.752 i 2011, kan det konkluderes at der er sket et markant fald. Sigtelser/mistanker for straffeovertrædelse blandt 12-årige toppede i 2004 med 904 sigtelser/mistanker, dette tal var reduceret til 364 i 2011. Dette er et relativt anseeligt fald. Tabellen er først og fremmest med til at eksponere det præcise antal af sigtelser/mistanker, der er blevet rettet mod unge i perioden 2001-2011. Siden de statistikførte individer i tabellen ikke er blevet prøvet ved en domstol, er det ikke nødvendigvist sikkert, at de er skyldige.
Der er i denne tabel anvendt absolutte tal, i det der konkret er angivet, hvor mange unge der er blevet rejst sigtelse/mistanke imod. Disse tal er uden videre ikke relateret til andre undersøgelser.
Statistikken indeholder samtidig antallet af mistanker rettet mod unge, hvilket betyder at de ikke nødvendigvis er skyldige i den kriminalitet, som de er mistænkt for. På trods af dette kan man dog i statistikken stadig aflæse de generelle tendenser, der har været blandt unge mht. deres mængde af kriminelle handlinger. Man kan samtidig også se hvilke aldersgrupper, der blevet er sigtet/mistænkt for mindst og mest kriminalitet samt hvilke aldersgrupper der har en faldende eller stigende tendens mht. sigtelser/mistanker for straffelovsovertrædelser.
Det er gratis at oprette en konto