'After midnight'

Klokken var et om natten, og jeg var rigtig bange, fordi jeg kunne høre en mand nede i stuen. Jeg vidste, at det ikke var min far, for han listede altid bare rundt i huset. Så jeg gik ned og kiggede efter, men det tog mig lang tid før jeg kom helt ned fra trappen. Der var fuldstændig sort i hele huset. Mit hjerte begyndte at banke mere og mere, så det næsten sad helt oppe i halsen. Jeg var nemlig virkelig bange for mørke, det var ikke så smart for jeg kunne lige pludselig mærke en kold hånd om mit ansigt. Jeg tændte lyset, og det eneste jeg kunne se var bare en sølle skygge. Pudselig kunne jeg høre et lille barn skrige inde fra børneværelset. Jeg vidste med det samme, at det var min lillesøster, så jeg skyndte mig ind på hendes værelse, og kunne se en hånd inde fra dynen, jeg tog straks dynen af, og så at hun var blevet kvalt. Jeg begyndte straks at skrige, men kunne ikke, jeg begyndte at gå i panik og græde. Jeg beroligede mig selv og skyndte mig ind til min far og mor, men de var der ikke. Så jeg begyndte at lede efter dem, det eneste jeg kunne se var en skygge der pludselig dukkede op. Jeg nåede ikke at se den helt. Jeg gik ud i haven for at lede efter dem, det eneste jeg fandt var et brev. Hvor der stod: hjælp! Jeg fandt små bloddråber, der førte over til den lokale kirke. Så fandt jeg pludselig en mand, som holdt en kniv op til min mors hals. Hun græd og hylede efter mig, så jeg løb over til manden, der holdt hende. Han havde en hvid maske på som skjulte hans ansigt. Jeg begyndte at sparke til ham, men det hjalp ikke. Før jeg vidste af det kørte manden kniven over min mors hals, og smed hende ned på det store marmorgulv. Nu kunne jeg ikke være mere ked af det, end jeg var nu. Kirken var ved at blive mere og mere stille, så jeg gik udenfor, hvor jeg så min far. Han vendte sig om og jeg så at han var blevet til en varulv. Hele hans krop begyndte at transformere sig til en ulvekrop. Jeg begyndte at løbe, hvilken gjorde at han begyndte at løbe efter mig med en masse andre varulve. Jeg løb og løb, indtil jeg var sluppet af med dem. Nu var jeg tæt ved mit hus, så jeg løb over til det, jeg prøvede at åbne døren, men kunne ikke. Jeg begyndte at skrige, men kunne stadig ikke, så jeg gik over til havedøren, men den var også låst.