Kromatografi og blegning af farver

Forside.............................................................................................................. S.1

Indholdsfortegnelse.......................................................................................... S.2

Formål.............................................................................................................. S.3

Teori................................................................................................................. S.4

Forsøg og materialer (sikkerhed og del forsøget op).............................. S.5,6,7,8 og 9

Resultater........................................................................................................ S.10

Resultatabehandling....................................................................................... S.11

Perspektivering (gik forsøgene som de skulle og begyndelse)...................... S.12

Formål:

Kromatografi: Formålet med denne opgave er at se hvad de forskellige farver indeholder, af andre farver eller, hvilke farver der danner lige præcis den farve. F.eks. hvis man tager farven lilla og skal dele den, vil man se at lilla bliver dannet af farverne rød og blå. Man kan lave den både med frugtfarve og farvetusser. Kromatografi med bladene, er for at finde ud af hvilke farver bladene indeholder.

Blegning med chlor og oxygen: Formålet med denne opgave er at ”afblege” farver. Jo mere oxygen der er i væsken, jo hurtigere afbleger det.

Teori:

Man kan skille farver ad med kromatografi, og stoffer kan skilles af via kromatografi. Med kromatografi kan man se hvilke farver de forskellige indeholder. Vand eller en anden væskes suges op i et stykke papir med farvede pletter. Farvestofferne bliver opløst væsken og førers opad, dog sker det ikke så hurtigt. På den mådes skiller man farvestofferne ad. Papir-kromatografi er et eksempel på en kemisk analyse. Man kan se hvilke farvestoffer der er, og om der lidt eller meget af en bestem farvestof. De metoder kalder man kvalitativ og kvantitativ, hvor en kvalitativ analyse kan vise, hvilke stoffer der er og hvor en kvantitativ analyse kan vise, hvor meget der er af det enkelte stof. Blade indeholder mange forskellige farvestoffer, som f.eks. er xantofyl, som er det gulefarvestof eller karotin som er den meget kraftige orange farve. De fleste blade er enten gule, røde, grønne, brune og røde. Der er nok flest grønne blade, da de indeholder meget af det grønne farvestof, klorofyl. Dog er der i nogle blade store mængder af røde farvestof, som gør at de får den rødlige farve, f.eks. blodbøg.