Dansk politik og demokrati: Folketinget og partierne

Kongen skulle have den udøvende magt, parlamentet have den lovgivende magt og domstolen den dømmende magt. (game dage)

Det skulle sikre borgens frihed.

I Danmark er det regeringen, der er den udøvende magt, folketinget er den lovgivende magt, og domstolen er den dømmende magt.

Det betyder at folketinget ikke kan blande sig i domstolenes afgørelse.

Demokrati.

I et repræsentativt demokrati vælger befolkningen repræsentanter til et parlament fx folketinget. Repræsentanterne træffer herefter beslutninger på befolkningens vegne.

Anderledes er det i et direkte demokrati. Her trækker folket de politiske beslutninger ved afstemningen.

I Danmark og de fleste industrilande er der flertals demokrati.

Hermed inddrages et element af det direkte demokrati.

I de repræsentative demokratier kan der være forskelle, der skaber diskussion om graden af demokrati. Forskellene kan fx være valgperiodens længde, valggrader og spærreregler

Folketinget

I Danmark er der valg til folketinget mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver valg. Det kan han gøre på hvilket som helst tidspunkt inden for valgperioden. Når der udskrives til valg, går der 3-4 uger, før valget afholdes. Den tid bruger partierne på at gøre reklame for deres synspunkter og holdninger.

Alle, partier, der sider i Folketinget, kan deltage i valget. Det kan nye partier derimod ikke. De skal først indsamle underskrifter. De nye partier skal indsamle 1/175 af de stemmer, der blev afgivet ved det sidste folketingsvalg. Det svare til ca. 20.ooo stemmer. Det skal sikre, at der er en vis interesse for de nye partier og samtidig hindre, at der opstår et overskueligt antal partier.