De tropiske orkaner, i USA kaldet ’hurricanes’, er en alvorlig sag for de mange milioner beboerne i de udsatte områder. Hvert år huserer de i jordens tropiske egne. I Danmark er vi heldigvis fredet for den slags kraftfulde storme. Stormen som overraskede os forige vinter var bare en let brise i forhold til dem amerikanerne bliver udsat for. Vi er altså fredet for de værste ødelæggelser, men diverse klimaforskere har desværre framsat en teori om at der sandsynligvis vil komme flere og ikke mindst kraftigere storme i Danmark i fremtiden.
Skaderne i de ramte områder kan løbe op i ufattelige summer og tab af mange menneskeliv. Derfor forsker især amerikanerne intensivt i dette vejrfænomen og spørgsmålet: om det mon kan blive muligt at forhindre dem i fremtiden. Hvis klimaforskernes forudsigelser holder stik, kunne det være vi også skulle begynde at interesserer os for disse storme og begynde at bygge mere modstandsdygtige boliger.
Hurricanen Bret
Hvordan dannes de?
Cykloner opstår ved et samspil mellem luftmasserne omkring polarfronten og jetstrømmen. Når der kommer en bølge i jetstrømmen vil luftstrømmen i en sydgående slyngning blive presset kraftigt sammen. Dette kaldes konvergens. Der bliver presset store mængder luft nedad, og der skabes et dynamisk højtryk ved jordoverfladen. Ved den nordgående del at slyngningen vil luftstrømmen blive udvidet. Dette kaldes divergens. Her vil lufen blive trukket opad, og der skabes et dynamisk lavtryk ved jordoverfladen. Hvis der er stor forskel på temperaturen i disse to luftmasser løftes den varme luft så hurtigt op at der skabes en kraftig hvirvel: en Cyklon. Cyklonen vil så stort set følge jetstrømmens bane. Polarfronten og jetstrømmen følges hele vejen rundt om jorden i op til seks bølger. Over Rocky Mountains vil der altid dannes en gigantisk nordgående bølge, da det er den største nord/syd-gående bjergkæde på den norlige halvkugle.
Det er gratis at oprette en konto