Novelleanalyse af 'Solbær'

I novellen møder vi ”jeg” fortælleren og hendes veninde Helle. Historien starter in medias res, hvor ”jeg” fortælleren og Helle er i gang med at plukke solbær. De to veninder snakker ikke sammen, selvom stilheden giver anledning til det. ”Jeg” fortælleren får et flashback, dengang de to veninder var i byen, Helle fik en tatovering, men de var jo også fulde. Morgenen efter nede på stranden, var Helle smuttet fra ”jeg” fortælleren imens hun var ude og bade, men de to veninder havde aldrig snakket om episoden.

De to veninders venskab er efterhånden lige så falmet som Helles tatovering, hvis venskabet nogensinde har været gensidigt fra Helles side. De to veninder heller ikke unge længere, eftersom helles tatovering er falmet, må den være nogle år gammel. Stemningen mellem de to veninder virker presset, og som om det har været det lige siden den dag på stranden hvor Helle var smuttet fra ”jeg” fortælleren. Hvorfor man også får det indtryk at Helle er vigtigere for ”jeg” fortælleren, end ”jeg” fortælleren er for Helle. Dette bliver styrket ved hjælp af ”jeg” fortælleren og fortællerens synspunkt, for eksempel da Helle smutter fra hende, hvor hun bliver meget ked af det. Dette virker ikke gengældt fra Helles side, eftersom hun smutter.