Kemisk energi

Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks. benzin, olie eller mad, forbrændes fuldstændigt. Ved fuldstændig forbrænding, ændres de kemiske bindinger mellem atomerne og summen af ændringerne i bindingernes potentielle energi (bevægelses energi) er den kemiske energi. Kemisk energi er bl.a. kendt som den energiform, der opstår i fotosyntesen, hvor sollysets elektromagnetiske energi bliver omdannet til bindinger i glukosemolekylet. Det er også den energiform, som omsættes ved menneskers og dyrs stofskifte. Når vores krop nedbryder og fordøjer den mad, vi har spist, forbrændes energigivende stoffer fra maden (bl.a. forskellige proteiner, kulhydrater og fedtstoffer). Den herved frigivne energi bruger kroppen til at holde forskellige kemiske processer i gang, så vi kan tænke, føle og bevæge os, og sådan at kropstemperaturen fastholdes på ca. 37 grader. Forsøg, en gas fra planter. vi har lavet et forsøg som viser en vandplante der laver ilt, fordi den bruger fotosyntesen til det er det kemisk energi. Nu vil vi gerne fortælle om forsøget. Når planter laver fotosyntese, afgiver de en gas (luftart). Den gas afgives som regel ubemærket til atmosfæren. Men når vandplanter anbringes i lyset, bobler gassen op fra deres blade, og du kan indsamle og identificere den. Du skal bruge et reagensglas, et glas, en stor tragt, tandstikker af træ og en vandplante. 1. Fyld køkkenvasken op med vand og sæt glasset ned i den. Læg vandplanten ned i glasset, og anbring tragten omvendt i glasset ovenpå planten. Under vandet skal du sætte reagensglasset ned over tragtens hals. Pas på, at der ikke slipper luft ind i reagensglasset. 2. Luk vandet ud af køkkenvasken. Hæld lidt vand ud af glasset, og sæt hele opstillingen op i en solrig vindueskam. Vandplanten starter fotosyntesen og frembringer gasbobler, som samles i reagensglasset. 3. Når reagensglasset er halvt fyldt med gas, skal du sætte ild til en tandstikker og straks blæse flammen ud, så den gløder. Tag reagensglasset, og hold den glødende tandstikker ind i det. Pludselig begynder tandstikkeren at brænde igen som tegn på, at gassen inde i glasset er ren ilt. Når vi ser på fotosyntesen, kan man sige at nogle simple molekyler, nemlig CO2 og H2O med lysets hjælp (energi) bruges til at danne et druesukkermolekyle C6H1206 og noget ilt O2. Man kan beskrive processen som en flytning af energi. Udgangspunktet er, at man har nogle molekyler, der ved at få tilført noget energi danner nogle andre mere energiholddige molekyler. Her er det sukkermolekylet, der er energiholddigt. Man kan populært sige, at af CO2 og H2O er der dannet noget energirigt sukker og desuden er der blevet noget O2 dannet. Altså er energien i sollyset blevet lagret i sukkeret. Og dette passer jo fint med at vi jo godt ved, at vi kan skaffe os energi ved at spise sukker.