Analyse af digtet 'De evige tre'

Genrer: Digtet er lyrisk, dvs. at der ikke er nogen handling i digtet. Digtet beskriver en masse følelser.

Komposition: indre: Digtet har fem strofer, stroferne er der 4 vers.

Handling:

Strofe 1: Man bliver præsenteret for en kvinde, der er spillet mellem to mænd. Den ene elsker hun, og den anden mand elsker hende.

Strofe 2: Får man indblik i, hvem de to mænd er. Den ene mand er den uopnåelige lykke, som kun kan opnås i kortere perioder – i hendes drømme. Den anden mand er ham, som hun ”nøjes” med, da han er trofast. Men hun vil ikke lukke ham ind i hendes hjerte, da hun ikke tror, han kan give hende det, hun drømmer om.

Strofe 3: Der bliver fortalt, at hun har været sammen med ham, hun elsker, i en kort stund, men da han er ”uopnåelig”, spontan og flyvsk, er han ikke den type, der bliver hos en kvinde i længere tid, og nu findes han kun i hende fantasi. Den anden mand vil give hele hans liv til hende, og han vil være loyal overfor hende, men han er ikke god nok til hende, da hun har en helt anden i tankerne.

Strofe 4: Der står ”den ene bruser i blodets sang”, hvilket er en metafor for den lidenskab ham hun elsker, står for. Den anden går i ét med den triste dag, som drømmene drukner i. Hun synes, han er kedelig, sammenlignet med den anden. Han er måske et vanemenneske og for realistisk, fordi han ikke følger sine drømme på samme måde som hun selv gør.