Konsekvens, ansvar og forventninger skal fordeles bedre i gymnasieklasserne
Lawand Hiwa Namo beskriver i sit debatindlæg, ”Måske skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar”, hvordan den enkelte gymnasieelev selv skal tage ansvar og deltage i timerne i stedet for at være passive. For i den gennemsnitlige gymnasieklasse kan man snildt gemme sig i mængden. Han skriver ”At man som elev kan vælge ikke at åbne en bog, sætte sig på bagerste række og gemme sig bag sin smarte æblecomputer, uden at læreren har en chance for at forsikre sig, om du nu følger med i undervisningen, eller om du som halvdelen af dine klassekammerater befinder dig på facebook”. Generelt må jeg erklære mig enig med Lawand Namo. Fra folkeskolen kender mange også dette problem. Man kan med lethed indfinde sig en rolle som total passiv uden større konsekvenser. Men hvordan skal lærerne håndtere situationen? De fleste elever ønsker, at fundamentet for deres forhold med deres lærere er bygget på gensidig respekt, men også autoritet fra læreren. Men hvordan kan man udvise begge ”opførsler” samtidig? Lærerne kunne evt. slukke for internetforbindelsen, når de lyster eller forlange at elevernes computere, skulle ligge i tasken, når de ikke var relateret til undervisningen. Men jeg synes ikke at sådan et forslag, udviser respekt for eleverne. Underviseren skal dog også udvise diversitet og energi. Hvis dette ikke sker er det naturligt, at eleverne er dovne. Derfor ligger meget af ansvaret også på lærerne. Lawanda Namo tager ikke højde for lærernes betydning/funktion, og hælder 100 % af ansvaret over på eleverne. Eleverne har brug for støtte, forståelse og hjælp fra læreren, da de sommetider kan finde gymnasieniveauet svært at overkomme. Følgelig er der også et pædagogisk/hjælpeligt ansvar for lærerne.
Det er gratis at oprette en konto