Buddhisme er en af verdens mest udbredte religioner. Den opstod i Indien for ca. 2500 år siden, da en mand ved navn Siddharta Gautama fortalte om en ny måde at leve sit liv på. Siddharta Gautama blev kendt som Budda som betyder den oplyste. Buddas lære blev kendt som dharma. Siden da har buddhismen bredt sig ud over Asien og resten af verden. Alle steder har buddhismen tilpasset sig lokale traditioner, og blandet sig med lokale religioner og derved findes der mange former for buddhisme.
Hvem var Budda?
Buddhismen kan føres tilbage til en helt specielt person, nemlig Siddharta Gautama (Budda). Budda levede fra år 563 til år 483 f.Kr. Siddharta Gautama var søn af kong Suddhodana, der var overhoved for Shakyaslægten, der levede i det nordlige Indien op mod grænsen, til det der er nutidens Nepal. Mens Siddharta Gautamas mor, dronning Maya var gravid, drømte hun, at et strålende hvidt lys skinnede ned på hende fra himlen. I strålerne så hun en smuk hvid hanelefant. Den var lavet af lys, og fløj ind i hendes krop. Næste morgen spurgte hun paladsets drømmetydere, hvad drømmen betød. De fortalte hende, at hun ville føde en søn. Hun vidste endnu ikke, at hun ventede Siddharta Gautama.
Det er gratis at oprette en konto