Magnetisme: fakta og eksperimenter

Påvirkning af forskellige stoffer………………………………………………………………………6

Jernspåner……………………………………………………………………………………………………..7

Magnetiske jernspåner…………………………………………………………………………………..8

Opvarmning af magnetisme…………………………………………………………………………...9

Leg med magneter……………………………………………………………………………………......10

Vandkompas………………………………………………………………………………………………...11

Magnetiske feltlinjer……………………………………………………………………………………..12

Frastødning………………………………………………………………………………………………….13

Magnetismens varighed………………………………………………………………………………..14

Magnetisering af stål…………………………………………………………………………………….15

Magnetens poler…………………………………………………………………………………………..16

Fakta

Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart, som kunne tiltrække jern. Byen Magnesia hedder i dag Manisa i Tyrkiet.

Jernmalmen kaldes magnetjernsten eller magnetit, og er en kemisk forbindelse af jern og oxygen. Helt tilbage i 1200-tallet har man brugt magnetjernsten til primitive kompasser, så man kunne orientere sig til søs. Magnetjenstenen er en naturlig magnet, dens magnetisme er dog ikke særlig kraftig, og derfor har den ingen praktisk anvendelse som magnet nu.

Man kan i dag fremstille stærke permanente magneter af andre materialer. I fysik bruger vi alnico – magneter. Det er forholdsvis stærke magneter, som består af aluminium (Al), nikkel (Ni), cobolt Co) og jern. Disse magneter er kunstige, hvilket vil sige, at man ikke kan finde dem i naturen. Vi har fremstillet dem selv. Magneter kan fremstilles i alle mulige udformninger og styrker – alt efter hvad de skal bruges til.

Magnetiske poler optræder altid parvis. Der eksisterer ikke en isoleret magnetisk nord- eller sydpol. Derimod kan man sagtens have en positiv elektrisk ladning uden at den nødvendigvis er ledsaget af en negativ. Både elektriske og magnetiske felter illustreres med feltlinjer. Elektriske feltlinjer stråler ud fra en positiv ladning og hen mod en negativ. Er der en positiv og en negativ ladning i nærheden af hinanden, går feltlinjerne i buer fra den positive til den negative ladning. På nogenlunde samme måde går feltlinjerne i det ydre felt fra en stangmagnet fra dens nord – til dens sydpol.