To kilometer er en novelle, fra novellesamlingen ”Rester”, som blev udgivet i 1996. Novellen er skrevet af den daske forfatter Helle Helle, som først rigtigt fik sit gennembrud efter, at Rester blev udgivet. Novellen er skrevet i en meget minimalistisk stil, hvilket overlader rigtigt meget fortolkning til læseren selv. Derfor er det nødvendigvis ikke ligetil at gennemskue handlingen.
Novellen handler om den kvindelige jeg-fortæller, som vi ikke kender navnet på, og dennes lidt intense forhold til sin kæreste eller mand ved navn Anders. Centralt for novellen støder vi også på ”to” andre personer uden navn: en gammel dame som vi første gang støder på grædende ude foran parrets hus, og så damen som Anders tidligere har været jeg-fortælleren utro med. Historien finder sted i en lille by, formodentligt et sted ude på landet ”Lørdag eftermiddag går jeg tværs gennem byen og to kilometer ud ad landevejen” (s.17, l.68-69). Dette indikerer, at det ikke er en uoverkommelig opgave at gå tværs gennem byen og yderligere to kilometer ud af landevejen på en eftermiddag. Det, kan man ikke sige, ville være muligt i en storby. Man forbinder heller ikke ordet landevej, med en vej som grænser op til en storby. Hvis vi kigger på tiden, så regner jeg med, Helle Helle har valgt at skrive historien i sammen tid, som det år hendes bog ”Rester” blev udgivet. Vi får i hvert fald ingen tegn på, at tiden skulle være hverken tidligere- eller senere end 1996.
Det er gratis at oprette en konto