Klippedragen

Der var en gang en dreng som hed Fred. Lyset fra landsbyens bål kastede dansende skygger hen over freds forskrækkede ansigt, da hans far fortalte ham om den gamle klippedrage. Et eller andet sted oppe i de kolde klippetopper, lå den på lur. Med sine store horn og flammegule øjne var den kendt for at få enhver som udfordrede den til at svimle og miste deres greb på den stejle klippevæg. Freds tre brødre var mægtige krigere, som havde vundet over de tre mægtige konger, og at følge deres fodspor viste sig at være noget af en opgave. Stakkels lille Fred måtte tage denne udfordring op og bevise overfår folket at han var værdig til at bære det skjold og sværd, han var givet. Han var jo bare en lille spinket knægt som knap nok kunne løfte det sværd han var blevet tilbragt. Lyset fra bålet flakkede, og efterhånden blev Freds øjenlåg trætte. Han vågnede med et sæt efter drømmen om det væmmelige monster som spyer ild på ham og flambere ham som en grillkylling. Snart havde alle hørt nyheden om at unge Fred skulle bestige drageklippen. Han tog tappert sværdet og begav sig på vej. Han så sig tilbage mod stranden, hvor byboerne ventede. Han nåede endelig frem til klippen hvor han tumlede klodset hen over de glatte sten der lå hulter til bulter rundt omkring ved klippevægen. Med sværdet omme bag ryggen, stirrede han skarpt op ad den tårnhøje klippe og gik så ellers i gang. Det var hårdt og stejlt, og den bidende blæst slog ham i øjnene. Han havde ellers lovet sig selv, at han ikke ville kigge ned, men han kunne ikke lade vær med at kaste et blik ud på byborene på stranden, som lignede en flok lille myre. Han var nu kommet et godt stykke højt op da det var blevet rimelig mørkt. Endelig var han nået op til toppen, men før han kunne gøre noget havde uhyret gjort sit første træk. Med et voldsomt stød dukkede uhyrets snoede horn frem, og ikke nok med det havde den de mest uhyggelige gule øjne med nogle mærkelige lodrette pupiller. Han kunne mærke dens lange grå skæg ud over kanten, som han havde hørt mange folk tale om. Fred mistede sin balance og faldt lige ned i vandet. En lille båd med et par fiskere kom forbi. De halede ham så op. Han lignede mest af alt en druknet mus. Næste morgen vågnede han op i sin seng. Hans så sin fars store skikkelse komme ind i værelset. ”Jeg tror nok det tager lidt længere tid for dig at blive en mægtig kriger” lo han, og så faldt ellers Fred bare i søvn igen.