Barndommen og barnets opvækst har en stor betydning for hvordan ens personlighed udvikles. En svigtet barndom kan give nogle slemme mærker i tilværelsen, som aldrig forsvinder og som måske bliver videregivet til ens egne børn. Selvom man har haft en svigtet barndom, betyder det ikke at, man ikke kan få et godt liv, jeg tror bare kampen er hårdere. Jeg vil først i opgaven redegøre for fænomenet omsorgsvigt, uden at have en forståelse for begrebet omsorg. Derefter vil jeg definere begrebet omsorgssvigt og komme ind på de forskellige former for omsorgssvigt. Endvidere vil jeg anylysere ”Ulla Uvejr”, samt give en forklaring på hvordan hun har oplevet omsorgssvigtet tæt inde på livet, samt hvilke forklaringer der kan være på hendes oplevelse af omsorgssvigt. Til slut vil jeg i min diskussion, komme ind på hvilke følger omsorgssvigt kan give en på længere sigt i tilværelsen.
Redegørelse:
De 4 forskellige former for omsorgssvigt:
Aktivt fysisk omsorgssvigt - vold og seksuelle overgreb
Aktivt psykisk omsorgsvigt - indespærring og trusler
Passivt fysisk omsorgsvigt - barnet er overladt til sig selv
Passivt psykisk - overværet vold, oplevet kaos og afvisninger
Når vi taler om omsorgssvigt, er det forskelligt hvilke reaktioner det enkelte menneske oplever. Nogle mennesker oplever at få mén resten af livet, i modsætning til andre som ikke vil blive præget af det på det samme måde. Det kan betyde meget, om der har været andre omsorgspersoner som har, kunne hjælpe det enkelte menneske. Det har stor betydning, hvor gammelt barnet var, da omsorgssvigtet fandt sted. Desto yngre barnet er, desto større er risikoen også for at barnet får varige mén. Det siges at omkring halvdelen af de fysiske mishandlinger, drages frem af barnets første fire leveår. De fysiske følger kan være brandsår, placering på kogeplader samt skoldninger i forbindelse med badning osv. Voldsomme rusk i barnet, kan medføre hjerneblødninger og hjerneskader. Barnet kan senere udvikle depression, angstlidelser, lav selvfølelse, spiseforstyrrelse og seksuelle problemer. I skolealderen kan læse- og skrivevanskeligheder også opstå, og holdningen til fysisk aktivitet kan være negativ. Psykiske følger kan have at gøre med, at barnet har svært ved at fungere i skolen. Barnet er blevet intellektuelt og sproglig ”retarderet”. Seksuelt misbrug kan også medføre store konsekvenser for barnet. Barnet vil miste tilliden til sig selv og få en følelse af at ”ubehagelig og forkert”. Barnet vil derfor også have skyldfølelse, grundet det ikke kan tilfredsstille forældrenes behov. Barnet har dermed også svært ved at fortælle andre om hvad der foregår i hjemmet, og kan ikke sætte ord på det. Barnet tør måske heller ikke, da det har fået at vide at det ikke må fortælle hvad der foregår i hjemmet. Realitetssansen vil også forfalskes, da barnet vil tvivle på sine egne følelser og oplevelser. Barnet vil forsøge at fortrænge eller benægte det skete. Angst og depression kan også have en væsentlig rolle. Fantasier om selvmord kan forekomme. Her kan de psykosomatiske symptomer også spille ind, såsom neglebidning, ufrivillig vandladning samt kroniske smerter i kroppen. På det sociale område, kan barnet virke urimelig og vanskelig samt have svært ved at sige fra, hvilket kan medføre raserianfald, efterfulgt at skyldfølelse hvis barnet ikke siger fra. Barnet kan have svært ved at fungere i skolen, da det kan medføre indlæringsvanskeligheder, manglende interesse og koncentrationsbesvær, hvilket også kan medføre at barnet bliver socialt udelukket eller marginaliseret.
Det er gratis at oprette en konto