Jeg husker det som det var i går, det var den 19. December 2013. Jeg havde haft mine fordomme om den dag, jeg skulle møde min far. Jeg havde gået og spekuleret over hans udseende, og hvordan han ville være som person. Egentlig var jeg bare bange. Bange for om han kunne lide mig, eller ville kassere mig ved første øjekast.
Min mor snakkede aldrig om ham, det var på en måde blevet et tabubelagt emne. Men jeg snakkede tit om ham, ikke fordi jeg vidste hvem han var, men jeg kunne godt lide, at fortælle uvirkelige historier som havde kant, derfor handlede historierne ofte om min far, jeg fortalte dem, til mine venner, de troede ofte på mig, men de vidste også, at det var på den måde jeg fandt trøst.
Alle andre havde jo en far, en rigtig far, en far de kunne grine med, lave mad med, se film med, og bare ligge og slå en masse bøvser med uden det egentlig havde en betydning. Jeg havde ikke en far, men ofte fantaserede jeg om ham når jeg kom hjem fra skole, jeg havde tegnet ham flere steder på mit værelse.
Inden i min hovedpude havde jeg gemt diverse tegninger, jeg havde lavet af ham, over de seneste år. Min mor havde opdaget det, men hun var ligeglad, og havde aldrig nogen mening eller holdning til ting jeg foretog mig, hvis det havde med min far at gøre.
Det er gratis at oprette en konto