Lidt efter begravelsen blev jeg kørt tilbage til afdelingen, min mor sad og ventede på mit i fællesrummet, hun ville høre hvordan begravelsen var gået og om jeg var okay. Hun havde hørt fra personalet at hun måske snart kunne komme hjem igen, fordi hun var ved at tage ansvar for mig.
Nogle uger efter begravelsen tog jeg hen på kirkegården også så jeg hende stå der, Maria stod ved Daniels gravsten, jeg forstod ikke helt hvorfor hun stod der fordi hun brød sig ikke om ham, men måske var det fordi min hjælper havde sagt vi ville være her nu, ellers var det fordi hun ville snakke med mig om et eller anden. Men hvad var der at snakke om, vi var jo ikke sammen mere og det var nok det der knuste mig helt. Hun begyndte at gå hen mod mig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, måske hej eller ville hun begynde at sige noget andet? Jeg var helt forvirret. Hun begyndte at sige hun savnede mig og hun snart ville komme og besøge mig, og hun sagde også at hun ville ønske at hun måtte enten blive og sove ved siden af mig eller om jeg ikke måtte komme hjem til Maria og sove. Hun fik sit ene ønske opfyldt at hun måtte komme og sove sammen med mig inde på mit værelse hvis man overhoved kan kalde det et værelse, der var en seng, en stol, et bord og et vindue, ellers var der bare hvide vægge, ingen farve eller hygge over det, det hele var dystert og uhyggeligt. Man bliver virkelig deprimeret over at være der sagde Maria, hun forstod ikke at jeg kunne holde ud af være herinde, men jeg havde jo ikke noget valg jeg blev tvangsindlagt og var blevet lukket inde i et rum de første uger jeg var der fordi jeg var så ødelagt inden i jeg kunne ikke noget, jeg tænkte kun på Maria og ingen andre, hendes reaktion på hvad hun tænkte og om hun nogensinde ville snakke til mig igen. Efter Maria havde sovet ved mig på afdelingen kom min kontakt person ind og sagde at min mor var blevet udskrevet og hun ville komme og sige farvel om lidt. Jeg blev jo selvfølgelig glad og ked af det på en gang, nu var min mor endelig rask igen, men nu var hun ikke her mere ved mig. Men Maria blev ved med at komme hver dag hen til mig. Vi besluttede at vi skulle komme sammen igen, det blev jeg virkelig glad for, fordi jeg virkelig godt kunne lide hende og jeg vidste hun ville være der for mig.
Det er gratis at oprette en konto