Hovmod indebærer en alt for høj vurdering af en selv og en stor selvhævdelse, modsat ydmyghed. Hovmod betragtes i mange kulturer som noget negativt. Grænsen mellem det positivt ladede begreb højt selvværd og hovmod kan virke flydende.
I antikkens Grækenland mente man, at gudinden Nemesis straffede selvhævdende handlinger, som gik over grænsen for det passende (deraf udtrykketnemesis om negative virkninger af hovmod).
Alle de store abrahamitiske religioner, dvs. jødedommen, kristendommen og islam, ser hovmodet som et moralsk problem, fordi den er en synd mod de guddommelige forventninger til menneskene.
Inden for den romersk-katolske kirke regnes hovmod for en af de såkaldte syv dødssynder og i de protestantiske kirker anses hovmod ligesom andre synder for at være en variant af grundsynden: oprør mod Gud
Griskhed eller grådighed (på latin: avaritia) er den last, man lider af, når man er grådig. Det vil sige, når man er grisk, har man et stort ønske om at få meget af noget, det kan f.eks. være mad, penge eller magt. Hvis man er grådig, hvad angår mad, kan man simpelthen ikke få nok mad. Man spiser store mængder mad, uden et egentligt behov for det. Griskhed ses ofte som noget negativt af samfundet. Griskhed hører med til de syv, utilgivelige dødssynder.
Det er gratis at oprette en konto