For mange hundrede år siden i den mørke Middelalder regerede kirken og religionen i land og rige verden over. Samfundet var i høj grad bygget på kirkens ord og forestillinger, hvortil der manglede en modpol. For at holde befolkningen i den religiøse tro indførte man de 7 dødssynder, som skulle være folkemængden behjælpelig med hvad man måtte og ikke måtte. Eftersigende var dødsynderne så utilgivelige, at det ville føre til åndelig død, moralsk fortabelse og en enkeltbillet direkte til Helvede. Enhver synd blev betragtet som et direkte oprør mod Gud. I årernes løb er der dog sket meget i forhold til kirken, religionen og de 7 dødssynder. Kirke og stat er blevet adskilt, og religion er ikke længere et verdensregerede magtcenter. De gamle dødssynder har ikke længere de moralske advarselsskilte, som befolkningen tilbage i Middelalderen frygtede.
De 7 dødssynder er i virkeligheden ikke ”synder”, men i stedet 7 dødslaster. Tidligere er ordet ”last” blevet fejloversat til ”synd”, da der i Middelalderen skulle findes et brugbart dansk ord til at erstatte det tyske oprindelsesord. En dødssynd kan bedst betegnes som én enkeltstående handling, mens en dødslast nærmere er en fristende tilbøjelighed, man er underlagt, men som kan kontrolleres.
Men er dødssynderne så syndige som kirken gør dem til? Det interessante ved dødssynderne er, at i kontrollerede og begrænsede mængder, kan de vendes til positive drifter, som kan komme os til fordel i det senmoderne samfund. Gerrighed vil i moderne tider omtales som profitorienteret, hvilket absolut ikke kan betegnes som en synd, men nærmere en fordel for enhver virksomhedsleder. Misundelse er ikke længere en dødssynd, men derimod en socialiseringsfaktor der får os selv til at arbejdere hårdere. Utugt er ikke længere en synd, men nærmere noget smukt og intimt. Vrede er en kreativ følelse, der udviser gåpåmod og styrke, som endelig ikke må undertrykkes, da det er en af kroppens vigtigste udfoldelsesmuligheder. Overmod vil omtales som stolthed, hvilket er en godartet egenskab at have i et samfund, som er blevet stærkt individualiseret.
Det er gratis at oprette en konto