Det har ofte været hævdet, at nederlageske krig skyldtes de prøjsiske bagladegeværer.
Men ingen tvivl om, at bagladegeværene spillede en rolle. De havde ganske vist kun en skudvidde på 600 meter modsat? tapriflens 1000 meter.
Men til gengæld kunne en prøjsisk geværskytte afgive 3-4 skud medens en dansk tapriffelskytte kun? kunne nå at afgive et. Endvidere kunne prøjserne både afgive skud og genlade liggende. De danske måtte op at stå hver? gang de skulle genlade. Dermed blev de mere synlige mål. Det Prøjsiske bagladegevær blev konstrueret af kleinsmed Johann Nikolaus Dreyse.
Tapriflen
Indtil bagladsgeværet gjorde det muligt at lade geværet I et kammer ?med en patron der indeholdt både krudt, fænghætte og kugle, havde det været meget omstændeligt at lade et forladegevær.
Ladning af tapriffel
Geværet sættes mellem knæene med piben opad
En patron tages op af patrontasken, patronen føres til munden. Den ombøjede papirtut bides af og krudtet hældes ned I løbet
Patronen sættes ned I mundingen papiret rives af.
Ladestokken trækkes ud af sin rende og sættes mod kuglen I mundingen
Kuglen stødes ned I løbets bund med en lang, jævn bevægelse. Kuglen “ stikkes “ om tappen med 2-3 korte slag og ladestokken trækkes ud.
Ladestokken anbringes I sin rende, geværet fældes
Det er gratis at oprette en konto