For nylig læste jeg om en egentlig ret spændende amerikansk undersøgelse om hvilken indvirkning TV har på folk. I korte træk handlede det om at man havde påvist at den fornemmelse af afslappethed og tilfredshed man får når man ser TV er stærkt vanedannende. Fordummende børneprogrammer, voldelige actionfilm eller dybdeborende journalistik - indholdet var sådan set underordnet, det var bare det at sidde der foran flimmeren der gav følelsen. Det var på sin vis skræmmende læsning da jeg udemærket selv kender den rare fornemmelse af at komme hjem foran fjernsynet og døse, men så synes jeg heller ikke der var mere i det.
For det er så absolut ikke det eneste jeg får - og har fået - ud af TV. For at tage fat på de tre ovennævnte eksempler har jeg været storforbruger af alle tre kategorier.
Men på trods af at jeg har set børneprogrammer der også virker fordummende på mig nu her nogle år efter, så er jeg ikke blevet dum. Og jeg kan stadig skelne mellem fiktion og fakta og ved da også godt hvad der er rigtigt og forkert på trods af at jeg har set adskillige film hvor folk skyder på hinanden og det der er værre.
Det er gratis at oprette en konto