En avis er ikke bare en avis. Der er lige så stor forskel på aviser, som der er på de forskellige tv-kanaler eller de mange hyldemeter med trykte magasiner i kiosken. Der er mange danske aviser, og der er store forskelle på deres målgruppe, pris, det tidspunkt de udkommer, deres geografiske dækningsområder og deres fokus.
Ofte er aviserne første led i ’mediefødekæden’, forstået på den måde, at det tit er her dagens dagsordensættende, journalistiske historier kommer fra. Aviserne leverer mange af de historier, der bliver taget op af andre medier som radio, tv og webmedierne.
En del af avishusene har udviklet sig til at være mindre mediekoncerner og eventarrangører med fx bogforlag, magasinudgivelser og diverse læserarrangementer.
Her er en kortfattet gennemgang af de forskellige avisformater eller -typer, der findes i Danmark.
Omnibusaviser. De landsdækkende dagblade eller morgenaviser kaldes også omnibusaviser. Ordet omnibus er latin og betyder ’for alle’. Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten er alle eksempler på omnibusaviser, ligesom de fleste lokale og regionale dagblade også er omnibusaviser. Den slags avis er kendetegnet ved, at den har en meget bred målgruppe. Det landsdækkende politiske stof spiller en hovedrolle i morgenaviserne. Ofte er aviserne med til at sætte den politiske dagsorden – blandt andet fordi der er mange journalister ansat på de store aviser og fordi de er tæt på de besluttende myndigheder. Ud over nyheder prioriterer omnibusaviserne servicestoffet højt. Eksempler på det er fx stofområder som forbrug, livsstil, boligmarked, rejser, uddannelse og erhverv. Der er tendens til, at onmibusaviserne er ved at udvikle sig til ’segmentaviser’. Altså aviser med en mere fokuseret målgruppe end omnibusavisens ’for alle’. Gratisaviser og de lokale ugeaviser kan siges at have samme funktion som omnibusaviser, blot indeholder de ikke så meget redaktionelt indhold, som de betalte dagblade.
Det er gratis at oprette en konto