Drageløberen

Amir boede sammen med sin ’’Baba’’ altså far, i et stort hus. Det var større end de andres, netop fordi de var højere og bedre stillet og levede overklasselivet. Hans Baba havde formået at skaffe dem et så godt liv, at de havde tjenestefolk på. Ali havde været tjener for dem i hele Amirs liv. Selvom Ali var deres tjener, så føltes han for Baba som en bror. Baba passede godt på Ali. Ali havde en søn ved navnet Hassan, som også var tjener for Amir og Baba. De var hazara folk. Hazara folk er folk som er lavestående i Afghanistan. Hassan og Amir var som brødre for hinanden, de var hinandens gode venner, faktisk aller bedste venner. Hassan som var arbejderfolk gik ikke i skole som Amir, han kunne ikke læse og skrive historier ligesom Amir, derfor elskede Hassan når Amir læste historier op for ham. Hassan som var et år yngre end Amir, og mindre end ham, men han beskyttede altid Amir, og lod det gerne gå ud over ham, for at hans bedste ven ikke skulle komme i nød. Hassan var altid den der gav sig, og gjorde alt for at Amir skulle have det godt.