Filmen er en meget rørende film, som helt sikkert vil give et indtryk på alle mennesker.
Da vi sad i den lune biograf udviklede der sig både glæde og sorg i salen.
I starten sad man og fik et smil på læben, af alt den kærlighed Hassan og Amir havde sammen.Den måde de værdsatte deres venskab, de holdte om hinanden og man kunne virkelig se hvor sjovt de havde det sammen.
Men efter voldtægten blev begået, blev det hele meget trist. Der begyndte man at få tårer i øjnene, efter det var det en meget ulidelig og barsk film.
Vi synes filmen er en fantastisk god film, som mange mennesker har godt af at se.
Det er en rigtig god film, at tage ind og se med sin klasse, så man samtidig kan snakke om den og høre de forskellige meninger om de ting der sker.
Filmen var dog en anelse for lang, men hvis man satte sig ind i filmen var den alligevel hurtig overstået. Filmen viser hvor forfærdeligt det var at bo i Afghanistan under den sovjetiske invasion. Filmens hovedemne, synes vi, er skyldfølelse. Amir griber ikke ind da Hassan bliver voldtaget, det må være ganske forfærdeligt at vide at ens bedste ven så nogle gøre noget så forfærdeligt mod en, og at han ikke greb ind. Amir lider af skyldfølelse hele livet igennem, hvilket også skinner igennem af filmen, og han fortryder inderligt at han ikke greb ind dengang Hassan blev voldtaget.
Det er gratis at oprette en konto