Eventyret handler om den stakkels grimme ælling, der fødes sammen med sine, åh så smukke søskende, i en andegård, sammen med andre fugle og dyr. Livet for den stakkels ælling er ikke nemt. Han støder nemlig på en masse ubehageligheder, og plagerier der er utrolig nedværdige. Denne grimme ælling ender med, at blive en smuk og vældig beundret svane. Titlen på dette kunsteventyr er ”Den grimme ælling”, og er skrevet af en verdensberømt forfatter, nemlig Hans Christian Andersen (1805-1875).
Det er et kunsteventyr, da det er nedskrevet fra begyndelsen; i modsætning til folkeeventyr, som går fortalt fra mund til mund, hvor små og store detaljer tit bliver ændret, og først er nedskrevet senere. Det sker også, at kunsteventyr er gendigtninger af folkeeventyr - f.eks. er ”klodshans” af H.C. Andersen en gendigtning af folkeeventyret ”Spurningen”
Indledningen af eventyret Den grimme Ælling, starter med en sammenfattende vurdering: ”Der var så dejligt ude på landet”, derefter kommer han med de karakteristiske detaljer, som der gør stedet dejligt; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og til sidst kommer en bekræftelse; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet! Når man læser forklaringen af stedet, får læseren indtrykket af, at fortælleren selv har været derude, da han fortæller hvilken retning de forskellige ting er (retningsadverbierne) – ’derude’ på landet, ’nede’ i de grønne enge, ’rundt’ om ager og eng.
Det er gratis at oprette en konto