Analyse af H.C. Andersens 'Den grimme ælling'

Jeg vil i denne aflevering lave en analyse af et kunsteventyr, der er skrevet af en af Danmarks allerstørste forfattere og digtere, H. C. Andersen, tilbage i 1844. H. C. Andersen har skrevet mange forskellige slags kunststykker, deriblandt ”fyrtøjet”, ”Klods Hans”, ”Kejseren nye glæder” ej at forglemme den grimme ælling, som vores analyse skal udarbejdes ud fra.

”Den grimme ælling” handler om en andemor, der i starten af historien ligger og ruger på sine æg. Æggene tager langt tid om at klække og andemoren er nærmest ved at græde og give op på sine æg fordi hun føler sig meget alene og uinteressant, da ingen af de andre kommer og besøger hende mere. Men andemoren når ikke til det punkt, hvor hun giver op, da hun efter at have snakket med en ældre andemor ligger mærke til, at æggene én efter én begynder at klække og hendes ællinger begynder at rappe. Efter den store oplevelse og glædesrus opdager hun, at hun stadig mangler at få ruget et æg ud. Et æg, som den ældre andemor aner for at være et stort og grimt kalkun æg. Andemoren vælger dog ikke at give op på det fordi hun lige så godt kan fortsætte med at ruge på det nu, hvor hun alligevel har lagt der så længe i forvejen. Til sidst klækker ægget og ud kommer der en stor og grim ælling og andemoren bliver meget overrasket, men tager alligevel ællingen til sig. Hun er meget sikker på den grimme ælling og ser den, som én af hendes yndlings. Andemoren tager hendes ællinger med hen til alle de andre ændre og fugle i andegården for at præsentere hendes afkom. Alle ællinger undtagen den grimme fik ros og flotte ord med sig, men den grimme ælling blev skældt ud og mobbet grueligt i mens de bed og kneb i dens krop. Det fandt andemoren sig ikke i og hun beskyttede ham. Dagene gik og de boede nu i andegården. Ikke just et hjem for den grimme ælling da den dag ud og dag ind blev jaget, råbt og skreget af fordi den var så stor og grim og ikke engang dens mor og søskende vil kendes ved den mere. Den grimme ælling valgte til sidst og flygte og løb langt væk indtil den nåede den store mose, hvor vildænderne boede. Her lå den i 2 nætter selvom vildænderne heller ikke kunne lide ham. Efter nogle dage kom der nogle store vildgæs og roste ham for hans stygge udseende og endda tilbød ham at flyve med dem videre til en anden mose. Men inden de kunne se sig om var vildgæssene skudt og ællingen blev opdaget af nogle jagthunde, som ikke engang gad gøre den fortræd på grund af dens udseende. Timer efter skyderierne skyndte ællingen sig afsted mod den anden mose. Ællingen nåede dog kun frem til et lille bondehus. Her var han fræk og snedigt og skyndte sig at gemme sig inde i stuen i bondehuset. Konen i huset troede ællingen var en fed and og satte ham derfor på prøve i 3 uger for at se, om han kunne lægge æg. Katten og hønen skulle opdrage den og lære den om livet, men de var ikke flinke. Katten og hønen bestemte og pustede dem selv op til gudeskikkelser.