Gasangreb i Tokyos undergrundsbaner

En religiøs gruppe ved navn Aum Shinrikyo (På japansk ), havde forudsagt at dommedag ville ramme Jorden i 1990, da dette ikke skete, udskød de jordens undergang til år 2000, men for at fremskynde processen udledte de i 1995 et gas angreb på en af Tokyos undergrundbaner. Aum Shinrikyo var en ”sekt” som henvendte sig til de unge. Deres overhoved er deres guru Asahara. Til forskel fra kristendom og islam, var Aum en mere åndelig sekt, ligeså var der mange åndelige ritualer, mange af de ting der skete indenfor Aums mure ville vi i dag kalde totur, hos dem blev det kaldt ”renselses ritulaer”. Til sammenligning havde Aum mange ligheder med Moon bevægelsen, bl.a. blev der lagt en del sjat penge ved indmeldelse, og der var rigtig meget fysisk arbejde. Når du først var kommet ind i sekten blev du bombaderet med hellige skrifter, bøger, film, og en masse andet, du hørte ikke noget fra verdenen udefra, altså blev man nærmest hjernevasket. Tokyos undergrundsbaner tranportere dagligt over 5 millioner passagerer, dette sker med ekstrem stor præcision, der er næsten aldrig forsinkelser, derfor var dette også helt klart mål for Aum Shinrikyo. Tanken var at hvis de kunne lamme byens nervesystem, så ville dommedag være endnu nærmere.Mandag morgen d. 20 december, var 5 mænd placeret i på forskellige ruter. Alle i toge der ville køre ind på en af de mest trafikkerede undergrundstationer, lige i hjertet af business kvarteret. Ligeså holdt der 5 chauffører klar til at hente de 5 mænd. Attentatet kom som et lys fra en klar himmel, i alt 9 pakker med sarin(Sarin er en af verdens farligste nervegasser, den er farveløs og derfor næsten usynlig når den fordamper, den angriber meget hurtigt nervesystemet) var blevet fordelt mellem de 5 mand, også en paraply til at punktere disse med havde mændene med, desuden havde de alle fået en sprøjte med modgift så de ikke selv blev syge af den ekstremt farlige gasart.Planen var at attentat mændene hver især skulle prikke hul på pakkerne to stationer før Kasumigaseki station (dette skete dog ikke i alle tilfældene), og helst lige inden toget stoppede så de selv kunne komme ud uden de blev påvirket af den farlige nervegas. Det var vidt forskelligt hvordan attentaterne endte, dog havde alle fatale følger: Chiyoda-linjen: Kun én af de to pakker blev der prikket hul på, dog bliver gassen spredt da tog dørene åbnes. To stations arbejdere som prøvede at fjerne pakkerne døde, ca 230 blev skadet af gassen. Marunouchi-linjen: Her blev begge pakker prikket hul på. Attentat manden selv blev også skadet af gassen, han fik dog hurtigt sprøjtet modgiften ind i kroppen, og nåede tilbage til hovedkvarteret hvor han fik medicinsk hjælp. Der var ca 350 tilskadekommene, 1 død, og 1 som havde fået så voldsomme nerveskader at han blev invalid. Marunouchi-linjen (modsat retning): Også her var det kun den ene af pakkerne der blev prikket hul på, og det var kun et enkelt hul som forhindrede gassen i at sprede sig på samme måde som i de andre toge, først efter toget havdet været ved ende stationen og var på vej tilbage begyndte passagerene at hoste og få symptomer. Her var der ikke nogen dødsofre men 200 tilskadekommene. Hibiya-linjen: Her blev begge pakker prikket hul på, den ene så kraftigt at den gik igennem bunden, så 900 ml sarin flød ud på gulvet. Der blev hurtigt spredt panik i togvognen, og flere af passagerende dejsede om på den næste perron. Heldigvis var der ikke nogen døde, men til gengæld var der 532 som blev alvorligt skadet. Hibiya-linjen (modsat retning): Her var hele 3 pakker medbragt, dog var det kun de tog af dem der blev prikket hul på. Til gengæld blev de sparket ud på den næste perron så en masse af de andre pendlere også blev kraftigt påvirket. Toggæsterne var heller ikke sluppet helt billigt, der lå stadig en masse sarin på gulvet som udsendte en masse giftige dampe. På denne rute døde hele 8 personer og 275 blev alvorligt skadet. Rundt om på Tokyos gader sås der mennesker var dejset om, mange af dem havde krampe anfald grundet den kraftige nervegas, et vidne beskriver at flere havde skeer i munden så de ikke bed deres tunger af i krampe, og der var også flere som havde fråde om munden.