``Hej vi vil gerne adoptere to drenge´´ mig og Lucas stod skrækslagende bag døren, og hørte hele samtalen. Han klemte min hånd hårdt, og sagde han var bange. Jeg sagde at det nok skulle gå, men tvivlede på mig selv. Efter ca. 20 min, kom Anna og parret ud. Den første de valgt var Mark. Mark havde altid været her, rygterne sagde at hans forældre ikke ville have haft en dreng. Den næste de valgte var Lucas. Hvad! Hvorfor Lucas, nej, de måtte ikke skille os ad, ingen kunne skille os ad. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Lucas stod helt stille, sagde ikke et ord, og så uskyldigt på mig. Jeg kunne se tårerne falde forsigtigt ned ad kinden på ham, og begyndte også selv at græde. Damen så på mig og spurgte hvem jeg var, og Anna svarede `` han er Lucas´ bror Jakob´´. Det onde par, stod og stirrede ondt på os, de ventede på Mark og Lucas. Jeg råbte at de ikke måtte tage ham, men ingen hørte efter. De ignorerede mig bare. Da de var gået, kom Anna hurtigt hen til mig og gav mig en lussing ``Hvis du gør det igen, bliver det værst for dig selv´´ sagde hun. Jeg græd hele dagen. Tanken om at Lucas ikke var her mere og at jeg var alene gjorde mig bange. Jeg kunne se Anna lægge Lucas og Mark tøj til vask og smide deres ting ud. Jeg fik ondt, bare af at se det. Men hvad skulle jeg gøre?
Det er gratis at oprette en konto