I denne analyse af filmen ”Brødre”, kigger vi på indholdet i selve filmen og på de tekniske virkemidler. Derudover ser vi på skuespillerne og karakterisere deres roller. Denne opgave skal munde ud i en perspektivering til samtiden, trods filmen kun er fra år 2004. Vi skal se, hvilke paralleller der kan dannes fra ”Brødre” til den nuværende, danske militærtjeneste i Afghanistan og til andre nyere film.
Filmen er instrueret af Susanne Bier, som bl.a. også har instrueret ”Den Eneste Ene” og ”Elsker dig for Evigt”. Manuskriptet er også lavet af Susanne Bier i samarbejde Anders Thomas Jensen.
Storebror Michael (Ulrich Thomsen) har en fin soldaterkarriere som major, hans smukke kone Sarah (Connie Nielsen) og to dejlige døtre. Derudover har han en lillebror, Jannik (Nikolaj Lie Kaas), som er arbejdsløs og lige kommet ud af fængslet efter at have afsonet en dom for vold og røveri. Storebror bliver udsendt som FN soldat i Afghanistan. Her bliver han meldt savnet og formodet omkommet. Lillebror tager pludselig ansvar og trøster sin svigerinde og børnene – og da Michael så vender hjem fra et traumatisk fangenskab er alting forandret.
Filmen er indspillet i København i de fleste af scenerne. De scener der skulle forestille at være i Afghanistan, er indspillet i Spanien. Filmen er fra år 2004 og det er også ca. det år den foregår i, da det er nutid og man fornemmer at familien i miljøet de lever i har alt som vi er i besiddelse af i dag.
Det er gratis at oprette en konto