Jeg sidder, og spejder ud, det er efterår. Bladene falder af træerne, og hvirvler rundt. Bladene fylder alle kroge og huller. Folk fejer bladene væk, men ingenting hjælper det, der kommer bare flere og flere. Udenfor virker bladene som små våde dæmoner, men i dette øjeblik er de virkelige vidunderlige væsner, der pynter på hverdagens depression. Blade minder på mange måder om mennesker. Blade har mange former ligesom mennesker. Store eller små, grønne eller brune. Måske er de sprællevende skabninger, der styres af den åndelige verden? De kan fremstå flotte eller grimme, gode eller onde. Tilsammen kan en dynge fugtige uhumske blade formørke et hvert menneskes dag. Eller en sommer dag få et menneske til at sanse naturen, ved at ofre sig selv til menneskets mave.
Jeg tænker tilbage på min barndom, da vi spunsede rundt, og legede i bladene, som var bedre end noget legetøj, man kunne købe på markedet. Det allerbedste var dog, når man var blevet våd, kold og ulækker, og kom ind, og fik en varm kop kakao med cremet flødeskum på toppen. Det var betegnelsen på lykke, nogle gange ville jeg ønske, at man kunne blive barn igen, og bare for noget tid kunne være ligeglad med alt andet end leg og mad.
Det er gratis at oprette en konto