I Indien kendes hagekorset allerede fra før vedisk tid, (1500–500 f.Kr.) og i Indus-kulturen findes det på segl og krukker. Senere anvendes motivet både i hinduismen, buddhismen og jainismen samt i den tibetanske religion bon, bl.a. som lykketegn på tempeldøre og husmure; det er også blevet tolket som et soltegn eller et verdenshjul. Med den buddhistiske kunst vandt hagekorset som lykkesymbol indpas i Kina og Japan. I oldtiden var hagekorset også vidt udbredt i Europa, bl.a. i den sene bronzealder, især fra Grækenland og Italien mellem 1000 og 500 f.Kr. I jernalderen blev hagekorset særlig populært blandt de germanske folk: der menes de stammer, som beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Påvirket af okkultisterne Guido List (1848-1919) og Jörg Lanz von Liebenfels (fødenavn Adolf Lanz, 1874-1954) satte nazisterne det sorte hagekors i et hvidt, rundt felt i deres røde fane. 12.3.1933 blev hagekorsfanen ophøjet til rigsflag som symbol på "den germanske races kraft og genfødsel". I 1945 blev hagekorsfanen forbudt i Tyskland. Anden brug, fx finske og lettiske militærflys nationalitetsmærker og Ny Carlsbergs mærke fra 1881, bortfaldt for ikke at blive forbundet med nazismen.
Både Sri Lanka (1957) og Indien (1977) har forsøgt at få godkendt hagekorset som et Røde Kors-symbol, hvilket mislykkedes.
Det er gratis at oprette en konto