I befolkningen og folketinget er der et flertal der mener at homoseksuelle i forvejen er ”skubbet ud af” samfundet og folkekirken. De har ligeså meget ret til at blive viet i en kirke som alle os andre. Forskning viser desuden at homoseksualitet er den naturlige seksualitet for nogle mennesker. Det kan kirken i princippet ikke lave om på, og blande sig. Desuden har biblen nogle grundsynspunkter og det er at tage ansvar for hinanden og forpligte sig over fællesskabet. Kristendommen har udviklet sig meget siden oprindelsen, og det bliver den ved med. Vi kan ikke blive ved med at holde os til det ”gamle”, ting kræver fornyelse. Når kirken kommer homoseksualitet i møde viser den sin rummelighed og styrke i det danske samfund. Det viser at der er plads til alle.
Kristendommens ”budskab” er kærlighed. Kirken burde og kan velsigne ethvert parforhold, som viser kærlighed til hinanden.
I virkelighedens verden er kernefamilien jo allerede brudt sammen, og folk lever så forskelligt sammen i dag som nogensinde før. Kirken burde jo række ud til voksne og børn, der lever under disse forandrede vilkår.
Grunde til at sige ”nej”:
Kristendommens indhold, kan ikke afgøres af demokrati, det bestemmes af biblen. Rent biologisk set kan kun en mand og kvinde få børn sammen. Der kan ikke bare laves om på naturen, fordi nogen har det anderledes. Kristendommens essens ville blive ødelagt hvis alle frit og kvit kunne tolke biblen på hver deres måde. Hvis vi bliver ved med at ændre på biblens ord vil det til sidst ikke kunne skelne mellem religion og det moderne samfund. Folkekirken ville ikke have samme betydning mere, det vil bare ende som et forsamlingssted hvor man ikke er i stand til at dyrke sin religion. Vi har levet stabilt og trygt med en helt almindelig familie med far, mor og børn. Hvis vi begynder at ændre på det ville det skabe et utrygt og ustabilt samfund.
Det er gratis at oprette en konto