Der er dømt klamydia og klaustrofobi i Sanne Munk Jensens bog. Jeg synes det er en udmærket, men også meget klassisk ungdomsroman, fordi ungdomsromaner ofte omhandler sex, kærlighed og pubertet.
K siger k, siger l, siger a, siger m, siger y, siger d, siger i, siger a. Hvad siger det? Klamydia. En gang til: Klamydia. Højere endnu: KLAMYDIA.
Man kan næsten høre det for sig i Sannes ungdomsroman, at et klamydiaudbrud rammer en flække i Danmark, en lille by i Nordjylland ved navnet Hjørring. I slutningen af bogen finder man ud af, at alle pludseligt har klamydia: Sigga, Ditte, Patrick, Mia, Niklas, Niklas' mor, bagerens den ældste. Alle kender alle. Det hele blev noget lort til sidst og det var svært at rumme i den lille by, hvor sladderen gik meget hurtigt rundt omkring. Man kan sige noget enkelt og konkret, som Arangutang handler om: Klamydia og klaustrofobi for teenagere.
Det er Sigga, der er hovedpersonen i denne bog. Hendes bedste veninde er Ditte. De to teenagepiger er begge to 16 år gamle. I starten af bogen sidder de på et tidspunkt og snakker sammen om at rejse. De vil gerne væk, men hvorhen? Sunny Beach med UngRejs selvfølgelig. Sådan her lyder dialogen:
Det er gratis at oprette en konto