Nisha er en ung pige som går i 1.g. Hun er en etnisk minoritetspige - også kaldt indvandrer. I Nishas familie, er hun vant til ikke selv, at bestemme over hvad hun må og ikke må. Det er noget, som hendes ældre brødre gør for hende. Nisha og Danmark er to modsætninger af kulturelle værdier og nogle gange kan det være svært, at få det til at spille sammen. I denne analyse, vil jeg se på hvilke udfordringer Nisha møder i hendes dagligdag, som ung etnisk minoritetspige og hvorfor disse udfordringer opstår i kultursammenstødet mellem Nishas og Danmarks modsætninger af værdier, normer og traditioner.
Nisha lever i en kultur, hvor det kan være svært, at være et selvstændigt individ. Hun er blevet tilvænnet til ikke at være selvstændig pga. hendes kultur. I Nishas kultur er det maskuliniteten der hersker. Der forventes det af mændene, at have magten, mens kvinderne forventes, at være mere omsorgsfulde for de svage i samfundet. I Danmark er der mere feminisme, hvor der er ligestilling mellem kønnene, men ligestilling mellem kønnene har altså ikke nogen stor prioritet i Nishas hjem. Man kan sige, at der er en hierarkisk inddeling i Nishas familie fordi, i hendes kultur er der en stor magtfordeling, hvilket betyder, at der ikke er lige så stor lighed mellem menneskene. Mændene har flere rettigheder end kvinderne. Nishas brødre bestemmer over hende, så hun har ikke noget selv at skulle have sagt, hvilket resulterer i, at hun ikke er blevet opvokset til, at være et stærkt selvstændigt individ på alle punkter. Hendes brødre bestemmer, om de synes det er en god ide, at Nisha skal gå ud med hendes venner. Nisha beskriver selv, at en typisk weekend for hende er, at hun ser fjernsyn og er sammen med familien. Det resulterer i at hun ikke kommer nok ud med vennerne og bliver integreret i den danske kultur og ungdom. Nisha er et kollektivistisk menneske. Hun sætter sin familie op på en piedestal, frem for at tage sig af sine egne behov først. Det betyder primært mere for hende, hvad hendes brødre og forældre tænker og hvad de vil have hende til at lave i fremtiden end hvad hun selv vil.
Det er gratis at oprette en konto