Forskel 2.

I Danmark er der næsten ingen forskel, eller ulighed men vi har det dog stadig. Asyl søgere i Danmark har næsten ingen rettigheder i Danmark, som de ville have hvis de havde asyl i Danmark. Men i Djibouti er der meget forskel, især på køn og race. I dette lille Afrikanske land ved Afrikas hjørne er de meget fattige, og kæmper om at få nok mad, og om at have et tag over hovedet, som største delen ikke har i dette land. Største delen lever i nogle gamle nedfaldne skure, som de lever en hel familie i, hvor der ikke er plads til at de alle kan ligge hver for sig. Og lægehjælp er der næsten ikke noget af, så de må klare sig selv, det samme med skole systemet. Hvis de ikke har råd til at gå i skole, så får de ikke nogen uddannelse, og bliver ikke rigtigt til noget. Men i Danmark er det en lovpligt at alle fuldføre 9 klasses afgangsprøve, men mange bliver stadig tabt i systemet, hvor de ikke kan komme op igen, for at få et arbejde. Fordi at her i Danmark har vi ikke nok arbejdspladser, og får for meget arbejdskraft udefra, som tager alle vores arbejdspladser, så der ikke er plads til de kommende generationer, til at få et job, og tjene penge. Men der er plads inden under mennesker, såsom læge, pædagog, socialrådgiver osv. Som vi ikke kan sende til andre lande, som vi kan med IT. Vi forskellige gøre også med vores uddannelse, såsom dem der har råd til privatskole har måske en større chance for at kunne komme videre i uddannelses systemet, end dem der kun kan gå på den offentlige folkeskole. I Djibouti er det som de fleste tjener på er at være fiskere, som ikke giver særlig godt, men de tjener stadigvæk nok til at få mad på boret i en sulten familie flok på 9 personer. For næsten hundrede år siden havde vi også meget forskel og ulighed her i Danmark. Men i 1915 fik kvinderne stemmeret i Danmark, og bestemmer en lige så stor del af vores samfund i dag som mænd gjorte for 100 år siden i Danmark. Djibouti har næsten ikke ændret sig i hundred år, og de kan næsten ikke gøre noget ved det. Men de har dog ændret sig politisk i de sidste 20 år. Det er et stort problem syntes jeg, da alle skal have ret til at bestemme lidt. I fremtiden tror jeg at alle lande kan enes, og at der ikke vil være nogen ulighed, og blive gjort forskel på en fordi at man er sort, gul, rød eller hvid. Jeg håber også at der heller ikke vil blive gjort forskel for ens køn, sexualitet eller den måde man klæder sig på. I Danmark er der meget høj leve standart, så man når at blive rigtig gammel før at man går bort, men sådan er det ikke i Djibouti. Der er der meget høj børnedødelighed, og man når ikke at blive gammel. I Danmark har vi pension, men det har de ikke i Djibouti, fordi at de tjener næsten ikke noget på det de arbejder med. De unge er enten kriminelle, pirater, alkoholikere, børnesoldater eller fiskere i Djibouti, men i Danmark er der mange forskellige uddannelses veje, men nogle vælger stadig den kriminelle vej. Selvom største delen af Djiboutis befolkning er arbejdsløse, så er der næsten heller ikke nogen arbejdspladser i Djibouti. I Danmark er det kun en meget lille procentdel af Danskerne der er arbejdsløse, og der er rigtig mange der tager en uddannelse i Danmark. Men de har ikke muligheden for at blive til noget stort i Djibouti, udover at eje et fisker firma, som der har nogle gamle både med en gammel rusten diesel motor på.