Kronik: Der er forskel på religiøse symboler

Man kan se det fra to sider: muslimernes side og Kjærsgaards side. Skal muslimer have lov til, at bibeholde deres muslimske værdier og symboler, herunder at bære tørklæde i det offentlige rum i Danmark? Mens de mener, at tørklædet er værdifuldt, anser Kjærsgaard, at det er undertrykkelse for de kvindelige muslimer at gå med tørklæde og hun prøver at formidle hendes budskab i et læserbrev fra Jyllands-Posten i august 2014. Ud fra Pia Kjærsgaards læserbrev ”Der er forskel på religiøse symboler” kan læseren læse, at afsenderen er mere end ivrig efter, at få tørklædet forbudt på offentlige institutioner. Hun prøver på logisk, følelsesmæssig og troværdig vis at overbevise de danske borgere om hendes intention. Kjærsgaard mener, at kvinder bliver undertrykte, hvis kvinder bærer tørklædet på de offentlige institutioner. Det overordnede budskab som Pia Kjærsgaard fremfører, er at hun mener at tørklædet står for undertrykkelse og at det er et udtryk for islamismens fremmarch i Europa. Et af Pia Kjærsgaards hovedargumenter er, at tørklædet er et symbol på afstandtagen og isolation fra det omgivende samfund, fordi muslimerne ikke ser sig selv som en bestemt nationalitet men som muslimer. Afsenderen mener således, at tørklædet distancerer muslimerne fra samfundet, som hun opdeler i” dem og os”. I artiklen fremføres synspunktet om, at tørklædet er ensbetydende med kvindeundertrykkelse, uanset om de muslimske kvinder bærer det frivilligt eller ej. Dette er en generalisering frem for en argumentation, fordi hun ikke uddyber denne påstand og forklarer f.eks. ikke, hvorfor kvinderne føler sig undertrykte. Pia Kjærsgaard nævner, at ”Det er vigtigt at vi fastholder fokus på jøderne”, fordi de jo ikke er så mange, og fordi en del af dem har danske rødder helt tilbage til 1600-tallet og i hendes øjne ikke udgør nær den trussel som muslimerne gør. Hermed tydeliggør hun for læseren, at hun ikke konsekvent afviser religiøse symboler eller befolkningsgrupper. Dette kunne indgyde en anelse tillid til læseren, netop fordi hendes dømmekraft her, ikke viser sig så ekstrem. Kjærsgaard prøver også en anden måde, at få læseren til at lytte til hvad hun siger. I påstanden om, at tørklædet står for islamismens fremmarch i Europa, forsøger hun at indgyde frygt hos læseren. Med andre ord: med denne udtalelse forsøger hun at manipulere læseren til at føle frygt. Hun vil have, at læseren får en angstfølelse af, at muslimer ikke skal komme og overtage vores land.