Ud fra Pia Kjærsgaards læserbrev ”Der er forskel på religiøse symboler” kan læseren læse, at afsenderen er mere end ivrig efter, at få tørklædet forbudt på offentlige institutioner. Hun prøver på logisk, følelsesmæssig og troværdig vis at overbevise de danske borgere om hendes intention. Kjærsgaard mener, at kvinder bliver undertrykte, hvis kvinder bærer tørklædet på de offentlige institutioner. Det overordnede budskab som Pia Kjærsgaard fremfører, er at hun mener at tørklædet står for undertrykkelse og at det er et udtryk for islamismens fremmarch i Europa.
Et af Pia Kjærsgaards hovedargumenter er, at tørklædet er et symbol på afstandtagen og isolation fra det omgivende samfund, fordi muslimerne ikke ser sig selv som en bestemt nationalitet men som muslimer.
Uddrag fra opgaven
Mai Lorenzen 2.k Dansk STX 20.1.15 Kronik Man kan se det fra to sider: muslimernes side og Kjærsgaards side. Skal muslimer have lov til, at bibeholde deres muslimske værdier og symboler, herunder at bære tørklæde i det offentlige rum i Danmark? Mens de mener, at tørklædet er værdifuldt, anser Kjærsgaard, at det er undertrykkelse for de kvindelige muslimer at gå med tørklæde og hun prøver at formidle hendes budskab i et læserbrev fra Jyllands-Posten i august 2014. Ud fra Pia Kjærsgaards læserbrev ”Der er forskel på religiøse symboler” kan læseren læse, at afsenderen er mere end ivrig efter, at få
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
