Analyse og fortolkning af ''Hver ting på sin plads''

Er det mon for sent? Kan han vinde sit livs kærlighed foran sin bedste ven? Hvad er mest værd; venskabet eller kærligheden? At skulle vælge mellem en barndomsven og kærligheden er et meget svært valg... At opleve skinsyge i form af at ens allernærmeste ven bliver til ens nemesis kan føles som forræderi. Men skal man tage alle ordene for gode varer, når jalousi spiller ind og vil ens "ven" give en hjælpende hånd når døden skiller dem? ’’Hver ting på sin plads’’ er skrevet af Annie Saumont og er en del af novellesamlingen En duft af lavendel, som er oversat fra fransk. I novellen beskrives der et enkelt handlingsforløb samt en situation. Der optræder få personer i novellen, som er i konflikt med hinanden. Ydermere foregår novellen inden for kort tid, som er et typisk karaktertræk i en novelle. Novellen starter med en mandlig jeg-fortæller, som er barndomsven til vennen i novellen. De havde sammen mødt Jeanne til en fødselsdagsfest hos nogle soldaterkammerater. Jeg-fortælleren blev i første øjeblik forført af Jeannes smil, dog var det vennen hun vil have. Da barndomsvennen valgte at gifte sig med Jeanne, bliver jeg-fortælleren misundelig. Efter blot to år begyndte ægteskabet at udvikle sig til et helvede, da parret begyndte at skændes småting. ”Han er et rodehoved” fortalte Jeanne. I løbet af de to år Jeanne og vennen var gift, udviklede deres forhold sig fra, at Jeannes ’’hør her, min skat, du skulle hellere...’’ blevet til, ’’for pokker, hvornår får du taget dig sammen til at…’’. Hun havde svært ved at tolerere hans mani med at lade det hele sejle overalt, hvor han kom. Forholdet mellem vennen og Jeanne havde udviklet sig fra kærlighed til had. Det var heller ikke alle og enhver, der vidste hvordan man fremstiller en bombe og indstiller mekanikken, så den eksploderer lige i det ønskede øjeblik. Det vidste barndomsvennen alt om. Da Jeanne skulle ud og rejse, gav hendes mand hende en pakke, som hun først måtte åbne, når hun var lettet. Der var bombe i