Jeg tænker tit på, hvordan vi mennesker nyder at lægge store beslutninger i vores liv i, alle andres hænder end vores egne. Som om vi forventer, at vores liv bliver lettere, når det eneste, det gør, er at give endnu mere forvirring og følelse af tomhed. Fordi det som kunne gøre os glad for to måneder siden, måske ikke gør os glad mere. Som for eksempel en kæreste, eller en gammel ven(inde).
Men er det ikke i øjn faldene? Vi vil bare gerne have noget til rådighed, som kan gøre os glade Hurtigt og nemt. Jeg har dog en fornemmelse af, at det tit er en ting, der ligger mere til unge; at man skal kunne blive glad hurtigt og nemt. For nogen er det en kæreste, som man kan snakke med, feste med og ringe til klokken 5.25 tirsdag morgen, når man bare ikke kan mere. For andre er det veninder, man kan grine sammen med og fortælle alting til. Eller noget helt andet, det er svært at sige, da det er så forskelligt.
Men følelsen af tomhed, tror jeg desværre alt for tit, at unge får fornemmelsen af. Vores liv er proppet med ting, vi skal, ting vi kan, og ting vi gerne vil, men alligevel er det ligesom altid den her uendelige kat efter musen leg, som går ud på at fange, det man ikke har. Selvom man nogen gange ikke helt har lyst til det, forventer de andre at man gør det.
Det er gratis at oprette en konto