Ordet magt er ikke et nyt fænomen men et gammelt middelalderord. Gennem tiden er magt det fænomen, som har været skyld i utallige konflikter og krige. Ordet vi kalder magt har en næsten hypnotisk effekt på selv de mest godhjertede mennesker. Men hvad er det, der gør magt til en sådan eftertragtet besiddelse?
I vores magtliderlige generation er der mange forskellige former for magt, men man kan ikke ligefrem appellere mellem alle former for magt. Det kan starte med at skulle være den sejeste i skolen, der mobber andre, til sidst at være en leder i form af arbejde eller sågar statsminister. Mange ser magt som en mulighed for at favorisere sig selv overfor andre, når de besidder den, hvorefter at tolke den negativt hvis den bruges mod en. En egentlig definition af magtbegrebet fører oftest til ufrugtbare konflikter om, hvorvidt vi anskuer ledelse som sådan. Magten kan derfor forstås som en relation mellem to eller flere mennesker, med den dobbelthed at magthavende kan være leder såvel som almindelig individ uden magt.
For at være leder kræver det, at der er andre som følger eller udfører. Magten ligger således i relation på den måde, at det magtefulde er den måde, hvorpå mennesker i fælleskab får handlet til at skabe kraftfulde og brugbare løsninger. Hvis vi F.eks. kigger på politik, oplever vi det, at det regerende parti har ’følgere i form af det, folk stemmer på dem. Uanede ligger vi magten i hænderne på en anden i håb om at blive hørt som samfund eller individ. Derefter læner vi os godt tilbage, og får klaret opgaverne for os. Igen kan vi så sige at hvis magten bliver begået imod os, er det negativt og vi føler os forrådt, hvor det ville være positiv indflydelse hvis den går vores vej. Netop derfor leder magten op til konflikter og uenigheder.
Det er gratis at oprette en konto