Vælgeradfærden og partiadfærden er stærkt forbundet. Vælgertilslutningen afhænger nemlig af partiernes varetagelse af specifikke klasseinteresser eller enkeltsager. Omvendt er partiadfærden bestemt af vælgernes fokuspunkter. Ifølge Anthony Downs model om partiernes adfærd har vælger og parti dog noget tilfælles: deres politiske adfærd er bestemt af rationel egeninteresse.
Partierne må dog passe meget på i deres tilpasning af vælgernes interesser. De skal nemlig appellere til deres loyale kernevælgere samtidig med, at de søger nye vælgere, så de kan stemmemaksimere. Mange partier har svært ved at tilrettelægge sig denne hårfine balance.
Dansk Folkeparti har dog i øjeblikket stor succes med balanceringen.
Det nationalistiske parti, DF, har nemlig haft en fremgang på 6,4% siden sidste folketingsvalg i 2011. Deres vælgertilslutning har ændret sig fra 12,3% til 18,7%, hvilket må siges at være en betydelig udvikling. Men hvad skyldes denne udvikling og kan den mon fortsætte?
Problemformulering
Hvad skyldes Dansk Folkepartis pludselige fremgang?
Redegør for vælger- og partiadfærd.
Undersøg hvilke faktorer, der har bidraget til DF’s seneste udvikling.
Diskutér om DF’s positive udvikling vil fortsætte?
Redegørelse
I dette afsnit redegøres der meget kort for vælger- og partiadværd, da de to aspekter er centrale i forhold til at kunne belyse DF’s fremgang.
Vælgeradfærd
Vælgeradfærd omhandler, hvordan vælgerne stemmer ved politiske valg. Vælgeradfærden forandrer sig dog konstant som følge af, at befolkningens sammensætning, interesser og anskuelser samt holdninger ændrer sig. Der skelnes i denne forbindelse også mellem forskellige vælgertyper:
Det er gratis at oprette en konto