Analyse af skattereform, magt i dansk politik og partiadfærd

Tabel 1 viser betydningerne af skattereform for forskellige familietyper i 2011.

I 2011 indgik der forslag om en ny skattereform, som skulle sænke skatten på arbejdet og sikre en dansk konkurrenceevne. I spidsen for skattereformen stod de røde regeringspartier, Socialdemokraterne og SF. Som det ses i tabellen, er det de enlige dagpengemodtagere og de enlige lønmodtagere, delvis ledige, der er "ofre" for den nye reform. Her er det især de enlige dagpengemodtagere, der mister 3,2 % af indkomsten, altså 6.680 kr. i året. "Vinderne" er funktionær parrene med to børn, som sidder i en ejerbolig. I forvejen er deres årlig indkomst på 1.060.000, men skattereformen gør også, at deres årlige rådighedsbeløb stiger med 24.720 kr. Her er det tydeligt at se, at skattereformen i højere grad kommer til at gavne de højst lønnede. Regeringspartierne på daværende tidspunkt var røde, og derudover hed en af deres målsætninger, at uligheden ikke skulle øges. Der er heller intet socialistisk ved skattereformen. Folk har nødvendigvis ikke selv valgt position og status i samfundet, og derfor har alle ikke fået samme odds. Et centralt punkt for socialisterne er også, at alle skal være lige, men det giver den nye skattereform ikke mulighed for. Derfor skal de bredeste skuldre tage det tungeste læs i vores samfund, og det er dermed deres opgave at løfte de svage op. I Danmark har vi en skandinaviske velfærdsmodel, hvilket indebære at den offentlige sektor rækker en hånd ud til de svageste i samfundet og hjælper dem videre, i stedet for at gøre tilværelsen endnu mere svær for de svageste. Danmark er et land, der har solidaritet over for de svageste led i samfundskæden. Dette vil altså sige, at vi har et fælles ansvar for at give en mulighed til de svageste for at stige i samfundet. . I forhold til mange andre lande, fokusere vi i Danmark på fællesskabet som primær, frem for at fokusere på det personlige ansvar som mange andre lande. Derfor modsiger den nye skattereform rigtig mange af det danske samfunds værdier, og bevæger sig mere over i det liberale med hver man for ham selv.