Nul putte er en novelle skrevet af Klaus Rifbjerg i 1969.
Det handler om en ung mand som hedder Tonni. Han er en fyr i 20’erne, og er på charterferie på en italiensk ø. På ferien har han mødt den italienske pige Maria Rosa. Familiekulturen i Italien er anderledes, og det går Tonni relativt meget på, fordi det betyder, at hendes familie glædeligt følger med dem overalt, og det begrænser hans muligheder for at ’pille’ ved Maria Rosa. Ud over det, så er han glad for at hælde champagne i sig, og er heller ikke tilbageholdende over for de andre chartergæster, og fortæller med glæde om hans nøgne klippeudspring i måneskin og andre personlige begivenheder.
Novellen starter ud med in medias res, altså hvor novellen starter midt i handlingen. Den er bygget op ved hjælp af berettermodellen. Det kan man se, fordi 1. historien bliver præsenteret, ved at starte ud med en interessant handling, der giver læseren lyst til at læse videre, i dette tilfælde sætningen ’’Det er mere det, at man ikke kan få hånden ind under røven på dem uden at få en hudafskrabning’’, hvor man ligesom bliver nysgerrig. 2. Derefter bliver man præsenteret for hovedpersonen i novellen, mest udseende, men man får også en bid af personligheden med. 3. Man begynder så småt at blive præsenteret for Tonnis fordomme, fx at familien er al for tæt ifølge ham. 4. Her kommer man ind under hele problemet, altså det er her det er point of no return, hvor Tonni er ubeskriveligt træt af, at de hele tiden bliver ’vogtet’ over. 5. Tonni kommer så småt i en pænere tone, hvor han ligesom runder konflikten lidt af, ved at vise sin accept for, at denne tætte familiekultur der er. 6. Konflikten er helt ude af verden, og han sidder nu og nyder sin champagne, den ene efter den anden, og snakker med de andre rejsende, dog stadig om Maria Rosa. 7. Der bliver så småt rundet af i historien, og samtalen runder ud i, at det hele med Maria bare var spas, og han kun var sammen med hende for underholdningens skyld.
Det er gratis at oprette en konto