Analyse af Klaus Rifbjergs novelle 'Såret'

Novellen er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1964, og har titlen ”Såret”.

Novellen handler om en dreng, hvis forhold til forældre må siges at være kaotisk. Han forældre ignorerer ham, og på trods af op til flere forsøg på at opnå deres opmærksomhed, lykkedes det ham aldrig fuldt. I novellen er drengen ude med hans far, for at få faderens cykel repareret hos cykelsmeden. På turen spørger han faderen, om hvad det ville sige at såre nogen. Faderen fortæller at det er ligesom når en soldat stak en bajonet i et andet menneske. På vej hen til cykelsmeden tænker drengen på dagen tidligere, hvor han har fulgt efter moderen, i håb om at få den ønskede opmærksomhed, men uden at opnå den. Drengen tænker på morgenmaden, frokosten og aftensmaden hvor han har spurgt sin mor om hvor gammel hun egentlig er – uden at modtage svar. Da de er kommet hjem, stiller faderen cyklen i gården hvorefter han tager haveredskaber og begynder på at arbejde i haven, ligesom tidligere på dagen. Drengen tager en skruetrækker og balancere langs kanten af rosenbedet, hvor han spiller land med sig selv. Han hugger skruetrækkeren ned i den hårde grusgang og tegner hver gang den blev stående en cirkel om det erobrede land. Langsomt vokser en rundbuet figur frem mellem hans skrævende ben, mens han nærmer sig enden af havegangen.