En radioaktiv atomkerne er ustabil og kan udsende en partikel. Hvis det sker, ændrer atomkernen sig. Man siger, den henfalder.
Alle atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive. Når antallet af protoner er større end 83, bliver atomkernen ustabil, fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes frastødning af hinanden. En atomkerne er også ustabil, hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner. F.eks. er hydrogen-isotopen H(3-1) og kulstof-isotopen C(10-6) radioaktive, selvom de har få protoner i kernen.
Radioaktive stoffer udsender partikler, der har fart på. En partikel med fart på kan gå tværs gennem atomer, som jo mest er tomrum. Af og til støder partikler ind i en elektron, og slår den løs. Atomet mangler nu en elektron, og der er dannet en positiv ion. Den frie elektron bliver senere indfanget af et andet atom, så der også dannes en negativ ion. Partikler kaldes ioniserede partikler eller ioniserende stråler, fordi de kan producere ioner. En geiger-tæller kan registrere ioniserende stråler. Den består af et GM-rør og et tælleapparat.
BAGGRUNDSSTRÅLING
Med geigertælleren måler vi i 100 sekunder den ioniserende stråling i fysiklokalet. Geigertælleren registrerer baggrundsstrålingen. Størstedelen af baggrundsstrålingen har en naturlig oprindelse, kun en lille del er menneskeskabt. Den naturlige baggrundsstråling stammer fra jorden, rummet og os selv. Det meste af den menneskeskabte stråling kommer fra hospital-behandlinger, f.eks. kræftbehandlinger, prøvesprængninger af atomvåben og uheld på kernekraftværker.
Det er gratis at oprette en konto