Kærlighed ved første koncert

Markus og hans far var lige flyttet til Lilleby. Hans forældre var skilt, og det gjord ham lidt nedtrykt. Han havde også en lille søster, Johanne hed hun. Hun boede sammen med hans mor i Komdrup. Det var i den by de blev skilt. Han skulle til at begynde på en ny skole, han havde prøvet det mange gange før det der med at flytte skole. Men alligevel var han nervøs, fordi han havde det meget svært med at få venner. Han var en ballademager, han elskede at bryde regler. Han kravlede rundt på skolens tage, stjæle fra den lokale brugs. Han var lige begyndt i 9. klasse, han fik aldrig rigtig nogen venner fordi han altid blev bortvist. Han havde haft selvmords tanker i 8. klasse men det gik hurtigt væk igen, det kom sådan nogle gange når han ikke havde det så godt. Han blev også mobbet, på stort set alle de skoler han havde været på. Men det var nok fordi hans ynglings band var ”Gasolin” han ynglings sang var ” Det bedste til mig og mine venner” fordi han håbede på at han engang ville få en rigtig god ven. Han kunne ikke selv gøre for at han syntes at de var gode. Han var heller aldrig den første der blev valgt i idræt, men det var nok fordi han ikke var så atletisk. Johanne ar en meget dygtig pige i skolen, hun lavede altid sine lektier, hun var 3 år yngre, men alligevel var det svært at leve op til hende, selvom det normalt er omvendt at det er den yngste der skal leve op til op til den ældste. En dag hvor han skulle i skole, gik han i sine egen imens han hørte gasolin, og nynnede med på sangen. Solen skinnede ned på ham, og pludselig fik han øje på en plakat, på en gadelygte hvor på der stod. ”Kom og se Kim Larsen fra Gasolin torsdag D. 16 Oktober i Lilleby kl. 19:00” Det var jo i morgen, tænkte han. Det måtte han bare se, han kunne næsten ikke vente, han kunne næsten ikke koncentrer sig i skolen. Næste dag kunne han mærke at det ville bliv den bedste dag i hele hans liv. Da han kom til pladsen hvor han skulle spille, stod han lidt for sig selv og tænkte på hvornår han mon gik på. Endelig kom han. Kim Larsen med sin store mund. Alle begyndte at råbe og skrige, også ham. Det var det bedste der nogen sinde var sket for ham. Efter koncerten da alle begyndte at gå ud fik han øje på den mest smukke og dejligste pige nogen sinde, hun havde en flot blå kjole på, lang smukt krøllet brunt hår, og hendes ansigt var heller ikke dårligt. Hendes smil kunne dræbe ham, og hendes smukke blå øjne. Der var ikke en eneste fejl ved hende. Han tog sig sammen og gik over mod hende ”Hej” sagde han ”Hej” hendes stemme lød som en engel. ”Når men kan du lide Kim Larsen?” ”Ja” ”Også mig, og for resten jeg hedder Markus” ”Sofie” Sofie det var det smukkeste navn nogen sinde, Sofie. Han blev ved med at sige det inde i hovedet, Sofie, Sofie. Han vidste ikke hvad han skulle sige. ”vil du måske med ud og spise med mig en dag? Inde på cafe mike, lige her i byen” det var nok noget af det dummeste han overhovedet kunne sige lige nu, men det gjorde han altså. ”Ja, hvornår?” Han tabte helt kæben da hun sagde ja. ”Øhmm, hvad med tirsdag?” ”Okay det kan vi godt sige” ”Okay så ses vi vel, kan jeg få dit nummer hvis der nu…” mere nåde han ikke at sige før hun begyndte ” 64783526” ”okay tak, så ses vi vel farvel” Hun sagde ikke farvel, hun smilede bare sødt til ham og gik. Da han kom hjem, kom han i tanke om at han skulle ud med reklamer og aviser den dag, han skyndte sig at ringe til hende, men hun tog den ikke, han prøvede igen, men igen uden forsøg. Han var helt ude af den, han vidste ikke hvad han skulle gøre, så han lage sig i sin seng og ventede til hun forhåbentlig ringede tilbage. Efter en timer ringede hans telefon, han blev helt ivrig og tog den. ”hallo” hej det er Sofie, du har haft ringet?” ”når ja, øhmm jeg kan ikke på tirsdag da jeg skal ud med reklamer og aviser, så kan det måske blive onsdag?” ”ja selvfølgelig så ses vi bare der” ”ja farvel” ”farvel” Da de havde lagt på blev han helt varm, bare fordi han var så glad og spændt det var første gang han skulle på en ”date” han kunne ikke rigtig sove fordi han var så spændt men det lykkedes efter noget tid. Da det endelig blev onsdag og han sad og ventede på Sofie inde på cafe mike. Der kom hun, det krøllet brune hår hun havde en flot rød jakke på og nogle stamme jeans på. Hun var så smuk. Han rejste sig op, for at tage stolen ud for hende. ”tak” ”det var da det mindste jeg kunne gøre, nu hvor du sagde ja til at gå ud med mig” hun smilede bare når men fortæl lidt om dig selv, sagde jeg lidt desperat. ”okay, jeg hedder Sofie jeg er 15 år, jeg er lige flyttet til her med min mor, mine forældre er skilt og elsker at lære nye mennesker at kende” hun var perfekt, alt var perfekt. ”hvad med dig?” ”ja, øhmm jeg hedder Markus og er også 15 år, og det lyder lidt mærkeligt men mine forældre er også skilt, og mig og min far er også lige flyttet her til” hun sad bare og lyttede og så, så perfekt ud som hun nu var. Da vi havde spist kyssede hun mig på kinden og sagde vi ses ”øh ja, ses” det var den bedste dag i hans liv, der var intet der kunne ødelægge det. Ikke engang den næste dag, hvor de andre drillede ham med at han var til, Kim Larsen koncert. Han kunne bare irriter dem med at han fik en kærte til den koncert. De sagde jo godt nok at de var ligeglade, men han kunne se at det virkelig irriteret dem.