Artiklen omhandler et interview lavet af Inge Methling, som udspørger Ove Sprogøe om sin første kærlighed. Ove Sprogøe fortæller han var 9 år dengang han for første gang blev blød i knæene overfor en pige. Trods han har rundet de 60 år i dag, er erindringen stadig klart som drikkevand.
Han var en lille knægt, født og opvokset i Odense. Ved siden af hans hus lå der en mark hvor ham og drengene altid legede sammen. Når det så var sommer, kom Sankt Knuds marked og en cirkus, som var til stor gavn for alle. Han fortæller, at han mødte en professor Labri, som inviterede ham og drengene ind i teltet, så de kunne se ”Odense by Night” i smug gennem et hul.
Ham og drengene hjalp typisk med at hente vand til hestene når der var brug for det til cirkusset. Når det blev vinter, så læssede byen alt sneen fra vejene over på marken, hvilket passede drengene helt fint. De brugte den beskidte sne som et spændende bjerglandskab, som andre folk egentlig betegnede som affald. Det her var en hel fantasiverden for ham. Han elskede det, og han elskede den verden han var i.
En dag, ganske almindelig ligesom alle de andre, kom der pludselig en pige. Det eneste han fik at vide om hende var, at hun hed Alice. Der var aldrig nogen sinde nogle som helst piger som dukkede op i drengenes leg, så drengene var meget undrende over hvad hun lavede. Pludselig faldt hun, og slog et kæmpe hul i knæet. Trods de havde taget afstand til hende i starten, løb de over til hende for at se hvad der var sket. Det vildeste af alt var, at hun ikke engang klagede det mindste. Netop i dette øjeblik, var Ove Sprogøe solgt. Han var fra dags dato blevet forelsket i noget af et ”mandfolk”. Det var hvert fald den hensigt han havde til Alice.
Det er gratis at oprette en konto