Tale ”Fjern registreringsafgiften, den skaber flere problemer end den løser”
Exordium:
Jeg vil i dag snakke om registreringsafgiften og fremlægge mine synspunkter og argumenter for, hvorfor jeg mener, den bør fjernes, for jeg er overbevist om, at vi alle sammen ønsker at have flere penge at råde over, som ikke bliver spildt på en ligegyldig afgift som registreringsafgiften er.
Corpus:
Narratio:
Som de fleste af jer nok ved, har vi registreringsafgift på biler i Danmark. Flere af jer ved nok, at det indebærer at en ny bils pris op til 79.000 kr. stiger med 105 % og opefter stiger den til 180 %. Jeg kan fortælle jer at vi i Danmark betaler omkring 67 % mere for vores biler end gennemsnittet i EU. Det er alt for meget! Derfor synes jeg, at registreringsafgiften bør fjernes, da den skaber flere problemer end den løser.
Der er sikkert nogle af jer, der drømmer at købe en ny bil, men budgettet er knapt, og I er derfor gået på jagt efter billigere alternativer. Jeg er sikker på, vi alle sammen er interesseret i at få flere penge mellem hænderne, så vi kan få råd til sjovere ting end afgifter, som vi i forvejen betaler mange af heriblandt grøn afgift, vægtafgift, ansvarsforsikringsafgift og jeg kunne blive ved! Jeg mener, at I og alle andre danskerne er i stand til at disponere jeres økonomi, og derfor siger jeg ”Fjern registreringsafgiften!”
Det er gratis at oprette en konto