Stil om en tale

Her står jeg så.. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige, udover at jeg er skide nervøs. Jeg hader at stå og tale foran så mange mennesker og det er mig som er centrum, men det bliver jeg jo nærmest nød til! Først og fremmest en stor tak til mor og far som gad at holde denne fest for mig, det er jeg rigtigt glad for.

Mor: Du har altid været der, når jeg havde mest brug for det. Selvom jeg ikke altid har taget i mod din hjælp på den rigtige måde, skal du vide det betyder meget for mig, du hjælper mig som du gør, og du altid lytter hvis jeg har brug for det. Du er der altid, når det handler om drenge, skolen, veninder. Det kan ikke ha' været nemt at være min mor i 14 år, snart 15. Men jeg er taknemlig for at du har båret over med mig, og taget mig som jeg var. De ting vi to har lavet sammen, vil jeg aldrig glemme. F.eks da vi var i Italien, og vi fik taget billeder af ham fotografen som slet ikke kunne lade os være. Alle de gange vi har været oppe og slås for sjov hjemme i sofaen så far har fået et flip af os. Jamen bare alt vi to har lavet sammen, alle de gange du har været her for mig! Jeg kan slet ikke takke dig nok. Du skal vide jeg elsker dig overalt på hele denne hvide jord, og du er den bedste mor man kan ønske sig, selvom jeg nogen gange viser det modsatte!