Den franske filosof Charles Montesquieus tanke om en tredeling af statsmagten påvirkede udformningen af de fleste vestlige forfatninger i 1800-tallet, heriblandt Danmarks Riges Grundlov. Tanken er, at de tre magter skal være fuldstændigt uafhængige af hinanden. På den måde kan de holde hinanden i skak og sørge for, at ingen misbruger deres magt.
Den lovgivende magt
Den lovgivende magt bliver i Danmark varetaget af Folketinget, hvor landets love vedtages. Folketinget har en vigtig kontrolfunktion i forhold til regeringen. Folketingsmedlemmer kan stille spørgsmål til regeringens ministre og dermed kontrollere, at de udfører deres arbejde efter loven.
Mistillidsvotum
Hvis et flertal i Folketinget synes, at regeringen har forsømt sit arbejde, kan det tvinge regeringen til at gå af ved at stille et mistillidsvotum. Men det er kun sket meget få gange i danmarkshistorien.
Den udøvende magt
Der står i vores grundlov, at det er kongen, som har den udøvende magt. Men i dag varetages denne funktion af regeringen. Statsministeren leder regeringen og udnævner en række ministre, der styrer landet på hver deres område. Regeringen og ministrene skal sørge for, at Folketingets love bliver ført ud i livet. Ministrene er på samme tid oftest almindelige medlemmer af Folketinget, som vedtager vores love. På den måde er skellet mellem den lovgivende og udøvende magt lidt flydende i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto