I Grundloven er der beskrevet, hvordan magten i Danmark er delt op i tre dele. Det er den for at sikre, at alle i vores samfund bliver retfærdigt behandlet. Magten er delt op i:
.) Den lovgivende magt, som består af Folketinget
.) Den udøvende magt, som består af regeringen
.) Den dømmende magt, som er domstolene
Den lovgivende magt
Folketinget har 179 medlemmer, som er valgt ind af borgerne i Danmark. De 175 er valgt i Danmark. De sidste 4 er valgt henholdsvis 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
Når det er Folketinget, der har den lovgivende magt, så betyder det, at det er Folketinget, der skal vedtage alle de love, som skal gælde i Danmark. Lige fra lukkeloven og knivloven til lovene om økonomisk kriminalitet.
Det er kun Folketingets medlemmer og regeringen, der kan fremstille lovforslag, men alle har mulighed for at kontakte en minister eller et folketingsmedlem, hvis man har en idé til en ny lov. Et lovforslag skal behandles og vedtages 3 gange af Folketinget, ellers bliver det forkastet.
Når man tænker på at indføre en ny lov, vil man typisk høre eksperter og berørte parter om deres mening. Det kalder man en høring. Der kan være flere høringer i lovgivningsprocessen, hvor de som har interesse kan komme med deres syn på sagen.
Det er gratis at oprette en konto