Mor Hulda er et folkeeventyr, nedskrevet af brødrene Grimm.
Eventyret handler om en enke og hendes to døtre. Den ene hendes egen, og den anden en steddatter. Datteren moderen mindst kunne lide, var steddatteren, som i øvrigt var den smukkeste. Hun får til opgave at sidde ved en brønd og spinde hele dagen. En dag skær hun sig på tenen, og vil vaske blodet af tenen i brønden. Da hun gør det, taber hun den og hopper selv i brønden efter den. Da hun vågner, er hun i en hel anden verden, hvor hun først møder et magisk brød i en ovn, der beder hende tage brødet ud af den, fordi det er bagt. Næstefter møder hun et træ, som beder hende ryste alle æblerne af, fordi de er modne. Hun gør som de beder hende. Til sidst møder datteren en gammel kone, som umiddelbart skræmmer hende, men konen får overtalt pigen til at gå i tjeneste i konens hus, hvor hun skal gøre rent og rydde op. Pigen udfører arbejdet perfekt i en længere periode, indtil hun får hjemve, selvom hun aldrig har haft det så godt som hos den gamle kone. Konen følger datteren til en port, hvor hun bliver forgyldt fra top til tå, inden hun går igennem. Da hun kommer hjem, bliver hun taget godt imod, og moderen beslutter at sende sin yndlingsdatter på samme rejse. Yndlingsdatteren kommer ud for præcis det samme som den anden datter, men nægter at hjælpe hverken brødet eller træet. Hun sjusker med arbejdet hos konen, og bliver derfor sendt hjem, gennemblødt i beg fra porten i stedet for guld.
Det er gratis at oprette en konto